ohcarolinewhy

januar 2012

2012-01-14T21:15:00.002+01:00

Som den syge royalist, jeg er (med undtagelse af, at jeg ikke er den store fan af kronprinseparret), passer det måske meget godt, at jeg er blevet snothamrende forkølet i denne weekend, hvor Daisy fejrer sit 40 års jubilæum. Jeg æder det råt og ukritisk!
Desuden begynder EM i herrehåndbold i morgen, og så går jeg i tv-koma.

Det eneste problem er, at jeg har en bacheloropgave, der skal afleveres den 31. januar. Tidspres...

forberedelse til fest

2011-12-31T14:43:00.001+01:00

risnuddelsuppe

2011-12-18T19:24:00.001+01:00

Det blev ryddet ud i skabene til aftenens mad. Suppe med risnudler, kokosmælk, chili, ingefær, kartofler og broccoli.

en uglamourøs søndag

2011-12-18T12:10:00.000+01:00

I dag står den på makrelmad og bachelorskrivning, da jeg vist nok er rimelig meget bagud. Jeg har et seriøst problem med ikke at kunne tage mig sammen, hvis jeg ikke er under pres, så nu prøver jeg at lægge pres på mig selv og sætte små deadlines. Problemet: Der er ingen, der kommer og sviner mig til, hvis jeg ikke overholder dem. Woops.

En masse bøger til mit bachelorprojekt samt et hjemmeklippet kort, jeg skal have scannet ind og sendt ud i cyberspace til en kær ven, der aldrig er hjemme, når man vil sende ham noget.

Glædelig fjerde søndag i advent.

boller i karry

2011-12-11T18:19:00.001+01:00

Min første opskrift på bloggen, yay! Den kommer nu, og det er en opskrift på klassikeren over dem alle. En af mine personlige livretter, som ud over at være gigagod, også er nem og ikke alt for usund.

BOLLER I KARRY (3-4 personer)
Fars
400 g hakket svinekød
Et halvt løg
1 æg
2 spsk mel
Salt og peber
Lidt mælk

Sovs
2-3 æbler
Halvandet løg
2 store spsk smør (jeg ved ikke lige hvor mange gram)
2 spsk mel
Vandet fra kogningen af kødbollerne

Tilbehør
Ris
Evt. råkostsalat

Først laver man farsen ved at hakke det halve løg fint og røre kød, æg, mælk, mel og hakket løg sammen i en skål. Så krydrer man det med salt og peber, og jeg smager altså på farsen, selvom man ikke må, men det har min mor lært mig. Og der er ikke noget værre end en fars med for lidt salt!
Bollerne skal herefter koges i en gryde med en masse vand og evt. en buillonterning i for at give smag.
Det er så nemt at vide, hvornår bollerne er færdigkogt, for det er de, når de flyder ovenpå. De tager ikke skade af at koge lidt ekstra tid, efter de er steget til tops, så bare tag den med ro.

Gem kogevandet til at lave sovsen med.

Hak løget og æblerne, der er blevet skrællet. Så skal man til at lave den ultragode sovs. Det gør man ved at smide to spsk smør i gryden og lade det smelte. Så smider man halvandet hakket løg (eller hvor meget man nu vil) i med karry og lader det svitse. Lad det svitse i et par minutter og smid æblerne i.

Herefter skal der mel i, så man laver en opbagning til at få sovsen tyk og læks. Når melet er optaget i smørret, skal der lidt efter lidt kogevandet i. Lidt ad gangen, så sovsen ikke bliver for tynd.

Når man synes, at sovsen har fået den rigtige konsistens er det bare om at proppe bollerne i og fyre op for salt og peber og så er der sgu serveret. Bon appetit!

pixielicious

2011-12-07T19:30:00.000+01:00

Jeg lod mig inspirere af

og gik til frisøren, hvorefter A tog et billede, mens jeg lige skulle undersøge, om jeg havde noget i mellem tænderne...

Kort hår, it never gets old for mit vedkommende!

hverdagslaks

2011-12-07T17:32:00.001+01:00

Jeg prøver såvidt muligt at lave madplan hver uge, sådan at vi ikke smider hundredevis af kroner ud af vinduet på mad, vi ikke får spist eller på ting, der ikke er på tilbud eller noget.
I sidste uge var der tilbud på laks, undskyld, at den her blog er totalt hverdag, men hva' fa'en.

Det der blev til det her:

Ovnbagt laks med sennep og brun farin, kartofler, gulerødder og dampede porrer. Og en god gammeldags bernaise (A har aldrig smagt hollandaise, wtf?! Så vi fik det andet).

ønskeseddel

2011-11-20T23:15:00.001+01:00

Velkommen til voksenlivet, hvor man ønsker sig en springform til jul!

hooked på hest

2011-11-17T22:40:00.001+01:00

Jeg er blevet forelsket i en kjole med heste på. Så har man set det med. 29£ på asos.com og jeg ku' godt...

cheesecake

2011-11-10T23:18:00.001+01:00

Søde, søde Cloé linkede til denne opskrift, da jeg på facebook efterlyste en god cheesecakeopskrift. Og den er fa'me god! Bortset fra at jeg gerne vil finde en bund, der er lidt mindre modtagelig over for den væde, ostelaget afgiver. Det har jeg til gengæld fundet i en anden opskrift, som jeg gerne vil dele med jer, når jeg har afprøvet den!

De sørgelige rester fra kagen, der faldt i meget god jord hos min svigerfamilie:

Det øverste lag i min opgave var en form for hindbærpuré, drysset med frisk granatæble.

mortens aften

2011-11-10T23:09:00.001+01:00

Jeg prøver at stable nogen familie-agtige traditioner på benene her på Fyn, hvor jeg bor nu og er ret glad og lykkelig. Derfor havde Anders og jeg inviteret nogen venner på and i aftenens anledning.
Det så sådan her ud:

Opskriften på de to ænder er fra min mors old school-kogebog, og de var i ovnen i 5 timer eller noget i den stil. Jeg følte mig meget mormorlækker, da jeg lavede hjemmelavet rødkål og en virkelig fantastisk andesovs!

hverdag

2011-09-14T20:36:00.004+02:00

Min tilbagevenden til hverdagsbloggeri bliver ikke specielt actionpacked, da jeg vender tilbage med beretningen om, at jeg i dag har
- været småsyg og ligget på sofaen morgen, formiddag og eftermiddag
- fået blomster af min kæreste for første gang og endda med mine favoritblomster i (og jeg kom til at græde lidt, da jeg fik dem, fordi jeg blev så glad)
og
- til aften taget mig sammen og lavet god hverdagsmad og et helt nyt eksperiment, hvidløg-persille-snegle som alternativ til en anden form for madbrød.

Jeg håber, at I andre har haft en lige så stille og rolig dag.

farvel sommer // goddag efterår

2011-09-09T23:26:00.000+02:00

Nu er sommeren slut, og den gik med arbejde og et par gode ferier.

Nu venter nyt studie, manglende arbejde (øv) og koldt, vådt vejr. Nu vil jeg prøve at blogge lidt mere!

den mest ensomme hval i verden

2011-03-06T21:07:00.004+01:00

Ude i havet et sted er der en hval. Den er helt alene. Det er den, fordi den synger i en helt anden frekvens end alle de andre hvaler.

52 Herz. Den skæbnesvangre frekvens gør, at de andre hvaler ikke kan høre den - den bliver ved med at kalde ud efter andre hvaler, men ingen svarer. Det er der aldrig nogen, der har gjort. Forskere har fulgt den siden 1992, og i alle årene har hvalen været helt alene. Den bliver ved med at søge efter nogen at være sammen med, men alle kald er forgæves.

Min søndag har været fantastisk, men da jeg læste om hvalen, troede jeg virkelig, jeg skulle dø. Det er det mest sørgelige, jeg længe har læst. Bare tanken om, at der svømmer et gigantisk, uendeligt ensomt væsen rundt ude midt i havet, er nærmest uudholdelig.
The result, according to Dr. Kate Stafford, a researcher at the National Marine Mammal Laboratory in Seattle, is that the lonely whale keeps “saying ‘Hey, I’m out here,’” but “nobody is phoning home.” (Lambert, 2011).

Jeg ved godt, det ikke kan høres, ensomhed, men det synes jeg virkelig, at det kan i dens kald.

Hør hvalens sang her: Hvalen, der vil knuse dit hjerte.

(kilde: feelguide.com)

en bisættelse

2011-01-29T21:28:00.004+01:00

Jeg vidste slet ikke, at man kan google sig frem til dødsannoncer.

Hun døde juleaften. Jeg ved ikke, hvor gammel hun blev, men jeg ved, at hun blev for gammel. Jeg lærte hende at kende, fordi hun var mit arbejde. Jeg sagde farvel til hende, fordi hun var blevet mere end det.

Næstsidste gang jeg så hende, lå hun i sengen. Det var koldt udenfor. Hun kunne ikke snakke, der var intet liv i hende. Jeg havde jakke på, da jeg stod ved siden af hendes seng. Det var koldt udenfor. Hun kunne ikke snakke, men med en aldrig svigtende omsorg tog hun den ene hånd op i mit jakkeærme, og jeg kiggede på hende ung og uforstående. Efter en kraftanstrengelse af det nærmest episke fik hun hevet ærmet på min langærmede t-shirt ned, så den dækkede det bare stykke håndled, min jakke efterlod. For at jeg ikke skulle fryse. Det var koldt udenfor. Det er det stadig. Koldt.

Jeg brugte alle mine pauser på at besøge hende. Vi drak sodavand, hun fortalte om dengang i USA, jeg om Anders og alt det, der skete. Jeg inkluderede hende, og jeg kunne mærke, at det var der ingen af de andre, der gjorde. Når jeg fortalte hende om min forelskelse, blev hun forelsket. Når jeg fortalte om min beruselse, blev hun beruset.

Hun var blevet syg og træt, da jeg fortalte, at jeg endelig var blevet kærester med ham. Hun begyndte at græde, og det var både, fordi hun var glad, men jeg tror egentlig mere, hun var bange. Min ungdommelige, naive lykke mindede hende om, at hun var gammel. Træt. Gammel.

Jeg tog til begravelsen, selvom jeg ikke var pårørende. Hendes datter blev oprigtigt glad for at se mig. Hjemmehjælperen blandt familien. Jeg var den eneste. Jeg brød nok også reglerne ved at være der. Det vil jeg skide på.

Jeg sad på min helt egen bænk, min egen række.

Der skal intet til at få mig til at græde. Jeg var så nervøs for, at jeg skulle sidde og overgå de andres tårer. Jeg kendte hende kun et halvt år. Hvordan kunne jeg være bekendt at græde mere end de mennesker, hun havde kendt hele deres liv? Født? Opfostret?

Under hele bisættelsen kunne jeg mærke den bølge af gråd, der boblede op fra det inderste af mig. Som en svulst, der voksede sig større og større i et forsøg på at kvæle mig. Jeg havde våde øjne under hele prædikenen. Det hedder det vel egentlig ikke, når det er en bisættelse. Dødsprædikenen. Døden.

Da kisten blev båret ud, kunne jeg ikke holde det tilbage. Det var ikke flæberi. Det var helt stille, og det eneste, jeg kunne gøre, var at holde det ene papirlommetørklæde, jeg havde i min lomme, op under mine øjne. Det blev bare ved. Til sidst var papiret fuldstændig gennemblødt, så det var, som at tørre et bord af med en fuldstændig gennemvædet karklud. Formålsløst. Symbolsk.

Men symbolikken var stærk, og jeg fik sagt farvel. Den sværeste googlesøgning nogensinde endte i en kirke i Paarup en iskold torsdag. Der var mange ting, der endte den dag, det sted.

Det var koldt udenfor.

Jeg vidste slet ikke, at man kan google sig frem til dødsannoncer.

Det kan man.

blot et late night minde

2010-10-03T02:12:00.002+02:00

Det skal ikke være en hemmelighed - og har i virkeligheden måske aldrig været det -, at jeg godt kan have det lidt svært med moderne kunst, selviscenesættelse, designertøj og ting i den dur. Jeg går til kunstmakronerne fra en nærmest rindalistisk skepsis-position. Det irriterer mig, at ting ikke giver mening og at man putter mening og værdi i ting, jeg ikke kan se meningen og værdien ved. Jo flere minutter, jeg befinder mig i provinsen, des mere føler jeg mig som drengen, der råbte, at kejseren ikke havde noget tøj på.

Af den grund er der mange hændelser, jeg kan have problemer med at blive bongkammerater med. Seneste eksempel er det ret aparte show Claus Beck-Nielsen, som åbenbart er noget helt vildt fedt. Det siger folk, der ved ting, mens jeg i min provinsielle scooteruvidenhed står med fødderne solidt plantet i galning-mulden. Jeg forstår det simpelthen ikke, og ligesom med religion, sushi og Blake Lively er jeg ikke interesseret i at beskæftige mig med ting, jeg ikke forstår eller ikke bør findes.

Derfor er det også svært med digte, ikk'? For der er mange digte, jeg slet ikke forstår. Og ikke nok med, at jeg ikke forstår dem, så giver denne uforståelighed mig også mulighed for slet ikke at føle dem. Når jeg ikke føler ting, findes de ikke i min verden.

Men tøv en kende - dette blogindlæg er i virkeligheden en hyldest til kunst. Til digtet. Til et digt, jeg forstår, og som jeg gentagne gange vender tilbage til for at mærke lige netop den følelse, dette digt kan give mig. Dette digt vil jeg dele med jer i al dets enkelthed, naivitet og skarphed. Nyd det. Det er noget af det fineste.

BILLIE'S BLUES

Billie's stemme

var så fuld af sår

så altid nye

som altid fra i går

som kunne de synges

først nu i dag

mens smerter imens

sprang op lag for lag -

Billie's sang

i natklubbens sal

var afstanden mellem hende

og det mentale hospital

Billie sang om kærlighed

der ikke kunne nås

Billie sang med ærlighed

der ikke overgås

Lester spilled sin tenor

hende mand og far og bror

Billie stod og sang og sang

fik alle til at græde

vejen tilbage var ikke lang

et trediver-lommetørklæde

til at tørre øjnene i

nu er det for længst forbi -

Nu er Billie kold og stiv

i vinyl kun evigt liv

både nær og så langt væk -

Her er sten i billigt blæk

Blot et late night minde

om en fantastisk kvinde

- Turéll, fra Jazz-digte, 1986.

Bøn fra en kvindelig mandschauvinist

2010-09-21T22:44:00.000+02:00

Begrebet "køn" er egentlig slet ikke et, jeg bekymrer mig så meget om normalt. Mand, kvinde, transvestit, hermafrodit, jeg er ligeglad. Hvis du er et godt menneske, er du et godt menneske. Hvis du er kompetent, er du kompetent, hvad end du vælger at gå med filthat, har glasøje eller står op og tisser - dog kan filthatten godt være et udtryk for dårlig dømmekraft, så måske er netop dét ikke helt ligegyldigt. Men ellers.

Jeg er en kvinde. Jeg er forholdsvis feminin, er bange for edderkopper, elsker Beverly Hills 90210 og græder, når dyr dør i film. Jeg kan godt lide maskuline mænd, der kan passe på mig, hvis der er fare på færde. Ud over det er jeg også godt begavet, ambitiøs og dygtig til de ting, jeg laver.

Der er langt fra at være kvinde til at være svag. Det er jeg overbevist om, og det påstår de danske kvindelige oppositionspolitikere, forskere og andre halvfeminister også, at de ved. Kvinder er ikke dårligere end mænd.

Min bøn er nu, at danske kvinder i medierne begynder at agere ud fra denne antagelse om, at kvinder er lige så kompetente som mænd. Det er ikke, hvad jeg kan observere i øjeblikket, hvor aviserne kan fodre svin med klassiske eksempler på sager, hvor ord og handling ikke stemmer overens.
Med Aarhus Universitets-bonusordning som sidste skud på stammen af fuldkommen idiotiske tiltag for at styrke "ligestillingen" i Danmark graver offentlighedens kvinder en grav for alle de kvinder, heriblandt mig selv, der ikke vil have særbehandling af nogen som helst art. Og det er en grav, der er svær at komme op af igen, når de, der repræsenterer mit køn, bare bliver ved med at grave og grave.
Hvis kvinder er så naturligt kompetente, hvorfor har vi så brug for at få et par ekstra trin på stigen, når stigen bliver for høj for os?

Dette sære paradoks bliver ved med at forundre mig. På den ene side er vi superkvinder, og på den anden side kræver vi gang på gang en hestesko for at kunne stige op på karrierehesten. Vi forbander diskrimination; diskrimination er skyld i, at mænd sidder på de gode poster, for vi kvinder får ikke chancen. Hvordan løser vi det problem: Med diskrimination!

Aarhus Universitet skal som selvejende institution have lov til at indføre de ordninger, de vil. Men vil I ikke godt lade være med at ødelægge det hele for os, der sidder ned og tisser, som gerne vil tages seriøst, fordi vi er dygtige og ikke, fordi det ville være smartest?

Jeg forbliver mandschauvinist så længe, at kvinder kræver særbehandling. Køn er ikke en kompetence. Køn er bare køn.

(Kilde: http://www.180grader.dk/Politik/boen-fra-en-kvindelig-mandschauvinist)

With the slightest disturbance, the dream's going to collapse.

2010-08-07T20:17:00.002+02:00

Jeg vil gerne dele mit nye celebrity-crush med jer alle sammen.

Beklager for manglende aktivitet. Jeg flat-liner lidt virtuelt set i øjeblikket. Jeg skal nok gøre noget ved det snarest!

Vi husker ham alle fra Mælkevejen 1. th., verdens fedeste serie (not), der var på TV Danmark, når man kom hjem fra skole.

Dengang så han sådan ud.

Siden da er der sket lidt udvikling, så han i dag er ultimativt sød.

...og I skal alle sammen glemme hypen og jeres indre modstand mod at se Inception og så bare gøre det. Det er den bedste film, jeg har set meget, meget længe!

Efterlysning: Den journalistiske selvjustits

2010-05-26T18:35:00.006+02:00

Som dansk forbruger af nyhedsmedierne den seneste tid har det slået mig, at man fra journalisterne, redaktørerne og studieværternes side har fået lov til at høre alt om de nedskæringer, der kommer i de næste par år i det danske samfund.
De står i kø - menigmand som oppositionspolitiker - for at fortælle, at der bliver skåret ned på ydelser, danskerne ind til nu har haft til rådighed. Skiftevis får folkepensionisten, dagpengemodtageren, den langtidsledige, den studerende og den enlige mor på overførselsindkomst skærmtid til at berette om den skade, disse besparelser gør på deres i forvejen katastrofalt hårde hverdag.

Selve det politiske udspil skal jeg ikke her berøre konkret. Jeg vil sætte spørgsmålstegn ved det, jeg synes er usaglighed og en manglende kritisk sans i dette medievelfærdscirkus, hvor hvert eneste "schtur schtur nummer" synes at skulle skabe medlidenhed hos modtageren.

I forbindelse med mediedækningen af Euro-afstemningen i 2000 observerede Jørn Henrik Petersen, som skrevet i bogen Stærkere Journalistik fra 2002, at en politisk debat om fælles valuta i Europa pludselig blev en diskussion om velfærdsstaten. Han stiller sig uforstående over for, at man fra mediernes side ikke formåede at stille en masse spørgsmål, der kunne have været med til at fastholde diskussionen på det rigtige spor. "Hvorfor var det først, da det hele platcirkus var overstået, at journalisterne begyndte at ringe rundt til folk med indsigt for at høre, om der egentlig var en sammenhæng mellem den fælles valuta og folkepensionen?" (Petersen, 2002: 19).
På samme måde føler jeg, at der i øjeblikket bliver stillet alt for mange spørgsmål, der sætter spørgsmålstegn ved de varslede besparelser i Danmark og alt for få, der stiller sig kritiske over for retten til disse ydelser.

Der synes at være en overbevisning blandt danskerne om, at ydelser, man kan få fra det offentlige, har man ligeledes altid ret til. At disse ydelser er basale rettigheder på linje med stemmeret, ytringsfrihed og retten til at praktisere ens religion. Denne overbevisning gennemsyrer alt dét, jeg kan se i mit tv og læse i mine aviser. Jeg er langt fra af den overbevisning, men det er ikke det vigtige her.

Det centrale for mig er, at jeg mangler den journalist, der spørger:
- Er det overhovedet er forsvarligt at sætte over 2,8 børn i verden, hvis man ikke er i stand til at forsørge dem uden støtte fra det offentlige?
- Er det en menneskeret at få børn? Er det statens problem, at et par ikke er i stand til at få børn?
- Er den danske dagpengeperiode ikke som udgangspunkt ufatteligt lang?
- Handler ulandsbistand ikke lige så meget om modtagere, effektivitet og administrationsspil end bare procentandelen af BNP?
- Kunne besparelserne i den offentlige sektor ikke være med til at effektivisere og skære unødvendige procesled fra?

Hvad svarene på disse spørgsmål ville blive, skal jeg ikke gøre mig klog på, og jeg finder nok ikke ud af det, medmindre jeg selv står for undersøgelsen. De danske medier har i hvert fald ikke i sinde at besvare dem for mig.

Jeg efterlyser kritisk sans. At man ikke altid tager den letteste udvej. Vælger den nemmeste vinkel. Som Jørn Henrik Petersen afslutningsvis skriver:

"Når andre 'samfundsinstitutioner' skal afværge kritik eller forbedre deres image, er de afhængige af medierne, mens medierne selv ikke på samme møde er afhængige af andre ideologiske apparater. Derfor kommer debatten om massemedierne og deres virkelighedsbillede oftest til at foregå på mediernes egne præmisser" (Petersen, 2002: 20), og det er disse journalistiske præmisser, jeg meget gerne vil have op til revurdering.

I kampen mod en entydig, usaglig debat, tror jeg, at journalisterne må gribe undersøgelsens skovle og grave dybere. Meget, meget dybere.

alberte-interview

2010-05-04T20:45:00.005+02:00

Jeg har fået min første artikel i RUST-bladet, og den endte endda på forsiden.
Jeg har scannet den ind til de af jer, der har sagt, at I gerne vil læse den.
I er søde.

Alt det bedste,
e

MIT STILLE OPRØR

2010-04-11T14:23:00.002+02:00

Da jeg for noget tid siden sad mandag aften og skrev en (frivillig) opgave til faget Almen statskundskab, som skulle afleveres dagen efter, gav jeg for første gang mit had til det såkaldt "akademiske sprog" lov til at blomstre, og det hele kulminerede med denne samling sætninger om den politiske udvikling i Danmark:

"I løbet ad 1980'erne skete der flere ting: skulderpuder blev frygteligt moderne, man så Breakfast Club på VHS hele tiden, Duran Duran og hårlak var det helt store, og der skete en stigende ideologisering af det danske samfund." (Franck, 2010: 3)

Jeg er ikke sikker på, at den statskundskabsfaglige elite nogensinde vil holde den akademiske dør åben for sådan en tumpe som mig igen. Hil Duran Duran!

at møde et idol

2010-04-08T17:55:00.002+02:00

Jeg interviewede et af mine store idoler i tirsdags, og det var på mange måder en stor oplevelse. Hendes stemme. Dét at se sit idol. Og så ikke mindst, at hun var akkurat lige så sød, som jeg havde forestillet mig. Alberte Winding. Det var stort.

Србија, љубави моја

2010-04-04T20:10:00.002+02:00

Det har lige taget mig et par dage at komme mig over den fabelagtige gode tur til Serbien. Jeg boede hos den mest hjertevarme familie, der gjorde alt for, at jeg kunne føle mig hjemme. Og dét følte jeg mig. Vejret var sindssygt smukt. Alt er billigt. Jeg elsker den vilde kontrast mellem skønhed og død. Der er så meget ødelæggelse, der er så meget opbygning. Ved siden af Toyoto-forhandleren havde man lige klasket den fineste lille kirke op. Det er mærkeligt. På vejen hjem i flyet mødte jeg en interessant, betagende dreng, og flyveturen hjem var tusind gange bedre end forventet.

MÆLKEBØTTESJUSSER

2010-03-08T23:24:00.003+01:00

Sammen ku' vi lægge verden ned. Og hele universet med. Vi ku' bygge Babelstårnet lisså højt som op til himlen. Sejle rundt i satellitter ude midt i stjernevrimlen. Vi ku' flyve som Pegassuser under fremmede stjernetegn. Drikke mælkebøttesjusser i tavernerne på Mælkevejen. Sammen, sammen ku' vi finde fred. Lykke og lidt kærlighed. Vi ku' sætte sejl og sejle sammen ud i evigheden. Men vi er slet ikke sammen. Det er det, der er det store problem.

travellin' 2010

2010-02-27T14:53:00.003+01:00

(alle billeder via gode gamle Google)

hvad er nyt, missekat?

2010-02-22T16:50:00.002+01:00

I weekenden var jeg til fastelavnsfest.

jeg er verdens kedeligste menneske

2010-02-18T13:14:00.004+01:00

Jeg ved godt, at jeg underholdningsmæssigt er utroligt skod på internettet i øjeblikket. Jeg skriver kun ligegyldige ting på Facebook, jeg køber ikke noget nyt tøj, jeg kan blogge om, og jeg har ikke rigtig en mening om film, bøger eller kunst i øjeblikket. Mest af alt bekymrer jeg mig om:

- ligegyldige ting som Paradise Hotel (se øverst, hvor er pigerne dygtige til at trække maven ind!)

- pensum for dette semester, som er uoverskueligt stort

- at få mine penge til at række hele måneden

- at undre mig over, hvorfor jeg har fået blomster til Valentins Dag

9.02.10!

2010-02-09T18:23:00.000+01:00

GLÆDELIG BEVERLY HILLS-DAG!

too cool for school

2010-01-30T12:10:00.001+01:00

i went to berlin and all i got was this amazing picture

2010-01-28T17:47:00.002+01:00

MIN LEJLIGHED

2010-01-13T16:59:00.003+01:00

Jeg tænkte, at der nok er et par af jer, der har spekuleret lidt på, hvordan jeg bor og hvordan min nye, fine lejlighed ser ud. Værsåartig.

"==)

2010-01-10T10:59:00.002+01:00

ÅR 2009 blev året, hvor

- jeg flyttede rigtigt hjemmefra
- guilty pleasure-begrebet i min verden blev droppet og erstattet med en stolthed over min dårlige smag
- jeg besluttede mig for, at jeg vil skide på, om andre mennesker synes, at jeg er for høj til at gå i høje sko, I don't give a damn
- mine veninder endnu et år viste sig at være helt ubarmhjertigt søde og dejlige og sjove og smukke og kloge
- mit hjerte fandt sin plads i en by på Fyn
- jeg fandt mit drømmestudie
- jeg blev forelsket, fik knust mit hjerte og det hele forfra igen, og det er stadig fantastisk
- jeg indrømmede over for mig selv, at jeg kan lide Lady Gaga
- Sofie og jeg var på interrail og havde det latterligt godt
- jeg fik drukket en masse øl, spillet Rollercoaster og talt om livet med Simsen
- den oversentimentale del af mig fik masser af spillerum i form af negerpræsident, bunkevis af gode film, store, klichéfyldte X Factor-øjeblikke og gode lyrics

new everything

2010-01-06T21:23:00.004+01:00

Jeg har et nytårsforsæt, men det er lidt hemmeligt.

nytår

2009-12-31T00:01:00.001+01:00

Det er den 31. december, og jeg glæder mig helt vildt til at fejre nytår med en flok af de fineste mennesker, jeg kender.

GODT NYTÅR!

things i'm going to do

2009-12-28T00:17:00.002+01:00

En lille anbefaling
I har nok alle set den eller også går den ikke i jeres lokale biograf længere, men så husk dette, når den en dag kommer på dvd eller i kigger i de dybeste afkroge af internettet efter en film at se en stille eftermiddag.

UP er en af de fineste film, jeg har set i lang, lang tid. Det er kærlighed, det er sorg, det er venskab, det er morsomt, det er rart. Det er bare alt dét, man har brug for. Se selv.

jeg blev tagget af cloé

2009-12-27T10:10:00.001+01:00

3 ting jeg husker, som var det i går:
- da min morfars kiste blev båret ud af kirken ved hans bisættelse
- da min samfundsfagslærer i gymnasiet efter eksamen sagde: "jeg glæder mig til at se, hvad du bliver til en dag, Elisa"
- en aften hvor jeg som mindre sov i samme seng som min storebror, og han trak vejret så tungt, at jeg til sidst kom til at sige, at han ikke skulle trække vejret, og han troede, at jeg håbede, han skulle dø - ALDRIG har jeg haft det værre med mig selv end dér

3 ting jeg ikke kan lide:
- at komme for sent
- når folk brokker sig over bittesmå ting, der umuligt kan være værre end selve det at brokke sig
- at bruge cremefine og produkter i den kategori i min madlavning

3 ting jeg godt kan lide:
- når sure mennesker får en sms i bussen eller toget, læser den og ikke kan lade være med at smile, fordi det er en god sms
- at kysse
- mad

3 (udenlandske) blogs jeg læser dagligt:
- Red Carpet Fashion Awards
Undskyld, der er ikke flere! Men jeg følger med i disse, når de bliver opdateret:
Fuck My Life, Postsecret og Lamebook.

3 sange jeg hører for tiden:
- Bad Romance af Lady Gaga
- I Danmark er Jeg Født i DR's Pigekors udgave
- Jeg Vil Ha' Dig For Mig Selv af Burhan G

3 TV-programmer jeg følger med i:
- So Ein Ding
- Det Nye Talkshow
- America's Next Top Model

TI FILMCITATER

2009-12-24T10:55:00.004+01:00

____________________________
LOVE ACTUALLY

Karen: Tell me, if you were in my position, what would you do?
Harry: What position is that?
Karen: Imagine your husband bought a gold necklace, and come Christmas gave it to somebody else...
Harry: Oh, Karen...
Karen: Would you wait around to find out...
Parent: Good night!
Karen: Night, night. Happy Christmas!
[back to Harry]
Karen: Would you wait around to find out if it's just a necklace, or if it's sex and a necklace, or if, worst of all, it's a necklace and love? Would you stay, knowing life would always be a little bit worse? Or would you cut and run?
Harry: Oh, God. I am so in the wrong. The classic fool!
Karen: [voice breaking] Yes, but you've also made a fool out of me, and you've made the life I lead foolish, too!

_____________________________
GHOST WORLD

Enid: How come all that time I was trying to get you a date you never asked me out?
Seymour: You're a beautiful girl, I couldn't imagine you'd have any interest in me except as an amusingly cranky eccentric curiosity.

____________________________
FOUR WEDDINGS AND A FUNERAL

Matthew [at Gareth's funeral]: As for me, you may ask how I will remember him, what I thought of him. Unfortunately there I run out of words. Perhaps you will forgive me if I turn from my own feelings to the words of another splendid bugger: W.H. Auden. This is actually what I want to say:
"Stop all the clocks, cut off the telephone,
Prevent the dog from barking with a juicy bone,
Silence the pianos and with muffled drum
Bring out the coffin, let the mourners come.
Let the aeroplanes circle, moaning overhead
Scribbling on the sky the message 'He is Dead'.
Put crepe bows 'round the white necks of the public doves,
Let traffic policemen wear black, cotton gloves.
He was my North, my South, my East, and West.
My working week and my Sunday rest,
My noon, my midnight, my talk, my song;
I thought that love would last forever: I was wrong.
The stars are not wanted now; put out every one,
Pack up the moon and dismantle the sun,
Pour away the ocean and sweep up the wood;
For nothing now can ever come to any good.

___________________________
BROKEBACK MOUNTAIN

Jack Twist: Tell you what, we coulda had a good life together! Fuckin' real good life! Had us a place of our own. But you didn't want it, Ennis! So what we got now is Brokeback Mountain! Everything's built on that! That's all we got, boy, fuckin' all. So I hope you know that, even if you don't never know the rest! You count the damn few times we have been together in nearly twenty years and you measure the short fucking leash you keep me on - and then you ask me about Mexico and tell me you'll kill me for needing somethin' I don't hardly never get. You have no idea how bad it gets! I'm not you... I can't make it on a coupla high-altitude fucks once or twice a year! You are too much for me Ennis, you sonofawhoreson bitch! I wish I knew how to quit you.
Ennis del Mar: [crying] Well, why don't you? Why don't you just let me be? It's because of you Jack, that I'm like this! I'm nothin'... I'm nowhere... Get the fuck off me! I can't stand being like this no more, Jack.

___________________________
LE FABULEUX DESTIN d'AMÉLIE POULAIN

Amélie: [to blind man] Let me help you. Step down. Here we go! The drum major's widow! She's worn his coat since the day he died. The horse's head has lost an ear! That's the florist laughing. He has crinkly eyes. In the bakery window, lollipops. Smell that! They're giving out melon slices! Sugarplum, ice cream! We're passing the park butcher. Ham, 79 francs. Spareribs, 45! Now the cheese shop. Picadors are 12.90. Cabecaus 23.50. A baby's watching a dog that's watching the chickens. Now we're at the kiosk by the metro. I'll leave you here. Bye!

___________________________
ME AND YOU AND EVERYONE WE KNOW

Christine: [seeing his bandage on his hand] Whoa, what happened?
Richard: You want the short version or the long one?
Christine: The long one.
Richard: I tried to save my life but it didn't work.
Christine: Wow. What's the short one?
Richard: I burned it.

____________________________
FROST/NIXON

Richard Nixon: I let them down. I let down my friends, I let down my country, and worst of all I let down our system of government, and the dreams of all those young people that ought to get into government but now they think; 'Oh it's all too corrupt and the rest'. Yeah... I let the American people down. And I'm gonna have to carry that burden with me for the rest of my life. My political life is over.

___________________________
THE WRESTLER

Randy 'The Ram' Robinson: I just want to tell you, I'm the one who was supposed to take care of everything. I'm the one who was supposed to make everything okay for everybody. It just didn't work out like that. And I left. I left you. You never did anything wrong. I used to try to forget about you. I used to try to pretend that you didn't exist, but I can't. You're my girl. You're my little girl. And now, I'm an old broken down piece of meat... and I'm alone. And I deserve to be all alone. I just don't want you to hate me

____________________________
PRETTY IN PINK

Duckie: Well, that's very nice. I'm glad. Well here's... here's the point, Andie. I'm not particularly concerned with whether or not you like me, because I live to like you and... and I can't like you anymore. So... so when you're feeling real low and... and dirty, and your heart is splattered all over hell, don't look to me to pump you back up 'cause... 'cause... 'cause maybe for the first time in your life I WON'T BE THERE!
Andie: I can't believe you're saying this.

_________________________
LITTLE MISS SUNSHINE

Olive: Why were you unhappy?
Frank: I fell in love with someone... [interrupted by Grandpa blowing his nose] Frank: ...who didn't love me back.
Olive: Who?
Frank: One of my grad students. I was very much in love with him.
Olive: *Him*? You fell in love with a boy?
Frank: Very much so.
Olive: That's silly.
Frank: You're right it was silly. It was very silly.
Grandpa: That's another word for it.
___________________________

TI FLOTTE FYRE

2009-12-23T10:53:00.000+01:00

TI DEJLIGE DAMER

2009-12-22T18:04:00.006+01:00

en lille julekampagne

2009-12-20T19:46:00.002+01:00

Min blog er gået i stå i den seneste tid, og det vil jeg gerne rette op på som en lille julegave (gave og gave, beauty is in the eye of the beholder, hæhæ) til jer få, der gladeligt følger med i min skriblen. I er søde.

Så i denne søde juletid vil jeg lave et lille tema, hvor jeg offentliggør en kavalkade af top ti-lister her på bloggen tilsat en masse god billedgoogling. I vilkårlig rækkefølge. Og jeg lægger stærkt ud med...

TOP TI LIVRETTER:

- Stegt flæsk med persillesovs og kartofler

- Rød thaikarry med kylling

- Min mors spaghetti carbonara

- Svensk pølseret (og det skal fa'me være med røde pølser)

- En god indisk chicken curry

- Drømmekage (ja, det er en ret)

- Tom yam gung

- Hønsesalat

- Risotto i alle mulige udgaver

- Tunmousse på et stykke franskbrød

VI SES TIL NÆSTE TOP TI!

oskar

2009-12-07T15:02:00.001+01:00

I don’t believe in God, but I believe that things are extremely complicated, and her looking over me was as complicated as anything ever could be. But it was also incredibly simple. In my only life, she was my mom, and I was her son.

Extremely Loud and Incredibly Close
Jonathan Safran Foer

1, 2, 3 ... 24!

2009-12-01T23:47:00.002+01:00

Min mor har lavet en pakkekalender til mig. Helt seriøst, det er det fedeste i tusind år!

I dag fik jeg et glas vitaminpiller.
Mor <3

i dag skal jeg giftes med:

2009-11-30T00:08:00.002+01:00

i dag

2009-11-21T14:58:00.002+01:00

I dag

- har jeg været i bazaren med min mormor og min kusine, hvor vi kiggede på cheesy ting og spiste god indisk mad

- købt min yndlingsfrugt, sharonfrugter!

- vil jeg lave thaimad til aften

- får jeg besøg af Joshua

- ser jeg sådan her ud:

desuden...

2009-11-21T01:42:00.000+01:00

...købte jeg denne jakke på dorothyperkins.co.uk i dag:

oh the weather outside

2009-11-20T17:19:00.003+01:00

Tillad mig at præsentere... ELISAS FØRSTE JULEPYNT! DEN TYKKE GLIMMERJULEMAND!

Jeg kom også til at købe den H&M-trøje, jeg har ledt efter i tusind år, som fås i både sølv/sort og guld/sort. Man kan ikke se det på billedet så godt, men jeg valgte sølv.

Jeg købte de her julebordskånere... don't ask, men jeg vil hænge dem op på væggen som pynt. I like.

Og så kom jeg til at købe verdens smukkeste støvler til 399,- <3

Kan I huske hvor glad, man blev, når man så gaver pakket ind i Fætter BR-papir under juletræet, da man var mindre? Årh, det var altså ren magi. Derfor er jeg glad for, at jeg endelig kender et par små børn, som jeg kan købe julegaver til i Fætteren.

i'm a dork and i'm america's next top model

2009-11-19T21:22:00.003+01:00

For første gang i de 13 sæsoner af America's Next Top Model, har de valgt den rigtige vinder, hvis man spørger mig. Min nørdefavorit fra day one. Jeg har fulgt det på nettet, og jeg håber ikke, at I alle bliver spoilerulykkelige over, at jeg poster disse vildt smukke billeder af hende.

lørdag i odense

2009-11-15T13:24:00.004+01:00

Jeg lever et liv i Odense, og det her var billeder fra en gåtur på en vidunderligt grå lørdag eftermiddag nede omkring industrihavnen.

won't you take me home

2009-10-27T22:55:00.003+01:00

En af de bedste ting ved at være flyttet hjemmefra, tja, måske den bedste, er, at man helt selv kan vælge, hvad man vil lave til aftensmad.

I dag blev det så en salat af romainesalat, rød peber og smuldret fetaost med en creme fraiche-sennep-dressing, arabisk fladbrød og kylling krydret i krydderi, jeg købte med hjem fra Istanbul. Enkelt, men virkelig godt.

i really don't know clouds at all

2009-10-20T23:00:00.006+02:00

Det er for alvor blevet efterår, også oppe i mit hoved. Jeg kan ikke lige finde ud af at beskrive efterårsferien, så her er en sang og et billede, og så kan man selv finde ud af, hvad man synes, det var.

balladen om sjælland

2009-09-27T14:39:00.004+02:00

Nu vil denne blog for alvor - i hvert fald i dag - blive brugt som en elektronisk dagbog, fordi jeg har haft en mongogod weekend med alt, hvad sådan noget indebærer.

Torsdag aften: Spise mutters mad, skrive på den første opgave i Indledende statskundskab, ligge og se tv med min mor og far. Hygge i tiende potens.

Fredag: Drikke kaffe med søde, søde Ole Clausen, som jeg virkelig havde savnet, og vi snakkede bare i hundrede år og havde det sjovt. Derefter spiste jeg buffet med min søde Pernille, og da vi havde voldfrådet i en times tid, tog jeg bussen ud til Sofie, hvor JJ sad og så America's Got Talent.

Vi fik drukket et par øl, Sofie, Signe og jeg, og så tog vi på McKluud, hvor vi legede fordomsleg, som vi var hamrende gode til. Men kommunikation på RUC er også ret nemt at spotte. Dem vi legede det med kastede deres kærlighed på mig af en eller anden grund. Da Kluden var vredet godt og grundigt og skulle til at lukke, gik vi da lige på Skipper Bodega, hvor Signe måtte ophæve mødet og sige tak for god rod og orden.

Fulde Simon havde skamskrevet sms'er til mig hele aftenen, hvilket resulterede i, at vi mødtes med ham og Amalie, der skulle på Vela (aka. piss'klam lesbisk bar). Sofie og jeg prøvede at sidde med spredte ben og nusse hinanden lidt, så vi passede ind, men da ingen af os havde baggy Levi's jeans eller hårgele i vores korte afblegede hår, havde vi ikke en chance. Ærgerligt. Og de spillede ikke Cascada... Til vores store ulykke.

Vi tog en taxa hjem til Sofie ved 5-tiden. Vågnede klokken 12, og undertegnedes hovedpine var væsentligt mindre end Sofies, der havde en lille, ond dværg siddende oppe i hovedet, der råbte grimme ting og spillede på bongotrummer hele dagen. Vi så genudsendelse af Talent 09, hvilket var temmelig ubehageligt.

Jeg tog mig sammen til at tage hjem, men kom til at tage ind til søde Rasmus og hans kæreste Morten. Vi hyldede statskundskab, spiste de to mælkesnitter, jeg havde taget med i gave. Jeg kom selvfølgelig for sent hjem til familiemiddag, men det var genialt alligevel. For Simon kom, og da vi først var kommet op på ølhesten igen med lidt besvær, red den fa'me stærkt afsted!

Vi tog på den dejlige bodega Poltzter, hvor bartenderen fra Litauen og hendes baltikumvenner var de eneste. Som aftenen gik blev det sværere og sværere at holde styr på, om 51 var et højere tal end 43 i Meyer. Vi endte med at blive smidt ud, fordi vi havde skrevet på væggen med noget uskyldigt kridt.

Vi kunne ikke komme ind på Guldanden, fordi vi ikke var 21. "Må jeg se noget id på, at I er 21?", hvortil jeg svarer: "Ja, det kan jo godt blive lidt svært". Sådan skyder man sig selv i foden.

Simon valgte at værdsætte de ting, man kan som dreng, så han tissede stolt langt med H&M's ruder.

Derefter ramte vi det dejlige sted Café 42, hvor vi endte med at sidde og snakke med to førtidspensionister, Jesper og Milena, som virkelig åbnede for alle sluserne. De boede tre personer i en etværelses lejlighed (Jesper, Milena og deres kat... "Og det går jo bare ikke, vel? Så nu har vi fået tilbudt en treværelses i Borup. Det siger man jo ikk' nej til, vel?!". Nej, det gør man åbenbart ikke). De havde siddet i baren siden klokken 12.30, og engang drak Jesper to kasser bajere om dagen. De havde ikke haft sex i to år, fordi Milena engang var blevet misbrugt af sin far. Hun kunne ikke få børn, fordi hendes æggestokke ikke var helt gode (ærgerligt, så går vi glip af et potentielt geni!). Den tyrkiske bartender viste os den fede cd, han havde fået lavet, hvor han læser sine digte op. Han ville sygt gerne læse op fra sit bagkatalog og spurgte os, om vi ville høre noget om "kærlighed, ikke at se sit barn, utroskab?", hvortil Simon råbte: "VI VIL HØRE ET OM EN KVINDE, DER HAR MISTET SIT BARN!". Det havde han desværre ikke. Så fik vi bare en om kærlighed, og hold kæft, hvor var det dårligt. Jeg var ved at brække mig af grin, men Milena sagde, at man nogen gange var ved at græde, når man hørte det, fordi det var så godt. Da klokken var halv fire, græd den tykke pige, der stod i baren, og Simon gav hende et par kammeratlige ord og en arm om hendes skuldre. Der besluttede vi os for, at vi skulle videre.

Så gik vi bare på IP, hvor Simon forsvandt og jeg gjorde mig til grin over for en pæn neger, mens Simon kampringede til mig, fordi han sad og brækkede sig lidt foran en butik med skindjakker.

I dag: Simon sov hos mig, så vi valgte at køre på McDonalds, hvor min mave ikke havde det helt sjovt med de lækre stykker indbagt kyllingemos, de ynder at kalde nuggets. Simon slog den ondeste prut i bilen, så jeg var ved at brække mig - både rent bogstaveligt talt og af grin.

Livet, det er FUCKING FEDT!

fantasishopping

2009-09-18T10:49:00.003+02:00

Jeg har fri studiefri hver fredag, hvilket betyder, at jeg burde læse op på alt det, jeg ikke har fået læst i løbet ad ugen. Men jeg starter lige med at fantasishoppe på asos. Desværre kan man ikke få så vanvittigt meget for de 96 kroner, der på nuværende tidspunkt ligger og hygger sig på min konto. Men det giver en vis tilfredsstillelse at udvælge ting, som man godt ville have, men som man ikke har penge til.

alberte og nana

2009-09-17T23:03:00.003+02:00

Jeg er blevet barnepige for søde Nana og søde Alberte, og her til aften gik vi en tur på vejen, gik på eventyr i mit værelse, så Lille Virgil og Orlafrøsnapper. Nana sagde, at det ikke gør noget, hvis man lige kommer til at slå en prut en gang i mellem. Jeg læste en bog om en kæmpe rumpizza for Nana, da hun skulle sove. Alt var sindssygt hyggeligt, og vi tog billeder!

nobody puts patrick in the coffin (but me)

2009-09-15T21:13:00.004+02:00

Ham her hedder det.

Det gør denne fodboldspiller også.

Sørme også ham her.

Men hvad skal vi bruge dem til, når vi har mistet den eneste rigtige PATRICK?

Hvil i fred, min dreng, hvil i fred.

fuck my life

2009-09-02T14:52:00.004+02:00

Min nye kammesjuk, DP, viste mig i dag denne side, mens vi begge var meget ukoncentrerede de sidste fire minutter af Politisk teori-forelæsningen, og jeg blev med det samme forelsket i den.

FUCKMYLIFE.

Et lille udvalg af folks små historier om, at deres liv er meganederen:

Today, I received my passport in the mail. They got my birthdate wrong. Then I picked up my birth certificate that I had sent in with the application. Turns out my parents have been celebrating my birthday on the wrong day for 16 years. FML.

Today, I had an elaborate plan to ask this girl to Prom, and it was going to take a few minutes to set up. I asked my friend to distract her. He decided to distract her by asking her to Prom. She said "Yes". FML.

Today, my girlfriend dumped me proclaiming she wanted someone more like her "Edward". I asked her who Edward was. She held up a copy of her "Twilight" book. She was talking about a fictional vampire. FML.

på opfordring

2009-09-01T16:44:00.004+02:00

Mange har udvist interesse for at læse den artikel og de billeder, der skulle blive min journalistiske debut. Så her er den! Fra Indersiden, Spillerforeningens medlemsblad.

når livet kalder

2009-08-31T00:14:00.010+02:00

Alt er fantastisk. Nu håber jeg ikke, at jeg jinxer den ved at fastslå netop dette. Men det er sandheden.
Der er en dreng, der giver mig mutantsommerfugle i maven. Jeg er flyttet til en af de dejligste byer i Danmark. Jeg har valgt det - tror jeg - helt rigtige studium, og det hold, jeg er kommet på, er motherlovin' genialt.

Her er et par billeder af min nye rede, min crib, mit hjem, som jeg allerede holder meget af på trods af en flyttekasse på gulvet og manglende dekoration på væggene.

Mine elskede skåle fra Istanbul.

Mumipostkort fra Helsinki.

Verdens mangel på flotte sengetæpper har fået mig til at købe 2,5 meter stof i Ikea, som nu er mit sengetæppe!

Skabsvæg for the win, seriøst!

I dag satte jeg mine bøger i farveorden.

queen of cool

2009-08-18T11:34:00.003+02:00

Den sejeste kvinde i Hollywood.

Der er mange med fantastisk stil, trendsættere, der får os alle til at gå i gladiatorsandaler og fake raybans, og selvom jeg nok ikke lige trækker i en et-ærmet velourkjole næste sæson, så elsker jeg Tilda Swinton langt højere end alle de andre.
For modsat mange af de andre virker det ikke, som om hun prøver specielt hårdt. Hun ER bare fucked up, kan ikke holde det nede og er måske ikke engang selv klar over, at hun godt kan se lidt underlig ud, og jeg elsker hende!

paul newman bor i odense

2009-08-14T23:01:00.002+02:00

I min søgen efter flytningssvar, stødte jeg på en mand, jeg længe har holdt meget af. Dog anede jeg ikke, at han var så velbevandret i det kommunale bureaukratilandskab på Fyn, men åbenbart kan han hjælpe mig med alt. Han går under navnet Knud, men han snyder ikke mig.

Mine damer og herrer, Paul Newman er Odenses svarrobot på nettet!

Tænk, at Cool Hand Luke fortæller mig, hvordan jeg melder flytning.

smålighed

2009-08-14T18:04:00.004+02:00

I dag gik jeg over for rødt på Roskildes mest fredelige vej, da der ingen biler var. En anden fodgænger, en mand i midten af sit syvende leveårti, blev åbenbart meget fortørnet over mit valg og sendte en spydig kommentar om min eventuelle farveblindhed afsted. "Hun er da vist farveblind, hende der" og nedstirrende mig, da jeg passerede ham.
Hold kæft, hvor er det småligt, og hvorfor kan han ikke bare lade mig blive nakket af en bil, hvis jeg har lyst til det?
Jeg forstår ikke den danske smålighed og da slet ikke hvorfor vedkommende følte, at han skulle blande sig. En gang i mellem forstår jeg det bare ikke. Nej, hey, vent. Jeg forstår det aldrig, og det er jeg næsten stolt af.

Jeg er færdig med at vente, når der ingen biler er.
Hvorfor skulle jeg?

sıfır, bir, iki, üç!

2009-08-14T10:15:00.003+02:00

I mandags vendte jeg hjem fra den 31-dages oplevelseskrig, jeg har udkæmpet på fremmed territorium. Og hvilken kamp! Som enhver god episk film var der spænding, drama, drømme, smukke kulisser, kærlighed og spørgsmål, der skulles findes svar til.

Svarene blev fundet, drømmene opfyldt, og der skete ting, jeg aldrig havde kunne forestillet mig i min vildeste fantasti.
Som en klog mand påpegede i går: "Hvis det er ikke var for kattekillinger...", og jeg tænker på den kattekilling hver eneste dag.

I næste uge flytter jeg til Odense, ugen efter begynder jeg på statskundskab på Syddansk Universitet, i oktober rejser jeg en uge til Istanbul. Der er altså mange gode ting i den her verden!

GET YOUR MOTOR RUNNING

2009-07-09T21:45:00.002+02:00

Sofie og jeg har oprettet vores længe ventede rejseblog, Borsch Riders, som helt klart bliver værd at følge!

http://borschriders.blogspot.com

Vi ses!

polska

2009-07-07T10:51:00.003+02:00

Roskilde var fantastisk. Jeg har de bedste venner på hele jorden, og det er jeg ikke et sekund i tvivl om.

På fredag letter flyet, der tager Sofie og mig til Berlin, hvorfra toget går mod den herrens stad Wroclaw og ud i verden.
I anledning af at det er lige om lidt, at vi rejser, vil jeg vise jer lidt billeder fra en tur til Polen, jeg var på engang.

Er du dingo, jeg glæder mig!

summer crushes

2009-07-06T11:48:00.003+02:00

Denne sommer er jeg blevet snotforelsket i:

Mike Patton, både som ung og gammel

Roger Federer, men det er ikke helt nyt

Efter koncerten på Roskilde i år forstår jeg, hvorfor alle elsker Håkan så meget

krigen om roskilde

2009-07-01T13:50:00.002+02:00

Min vagt sluttede klokken 05.57. I seks timer havde jeg lyttet til en dunkende bas fra et sted lidt derfra. Den ændrede sig kun marginalt i de timer, jeg hørte det. Da jeg gik ud fra teltet og frigjorde et lettelsens suk, nu skal jeg hjem at sove, stoppede musikken.

Jeg gik fra Vest til Øst. Der var en postapokalyptisk stemning i luften.
Der sad to drenge i en lejr og stirrede ud i luften. Ikke på hinanden, men bare ud i luften. På deres hjemmebyggede anlæg spillede Gasolin' - Langebro.
Jeg kunne høre en flok drenge synge Sikke En Fest, men jeg kunne ikke se dem.
Hver gang jeg stødte på andre, der var vågne og gik rundt, sendte vi et diskret, anerkendende smil. Jeg er også overlevet-smilet.

Nu har jeg sovet, og om lidt vender jeg tilbage til krigspladsen og skal lugte af løg og hvidløg hele ugen.

i want to poop back and forth

2009-06-28T16:42:00.003+02:00

stills fra film_stills på livejournal.

I går nat så jeg Me and You and Everyone We Know med Anna. Dele af den var virkelig fin, andre var en smule fortænkte og skrevne. Men den lille søde dreng var hele oplevelsen værd. Han var så sød, at mit iskolde hjerte smeltede lige på stedet.

STATUS

2009-06-26T19:21:00.002+02:00

De fleste butikker har status i øjeblikket, hvor der tælles varer op i tusindvis. Derfor vil jeg nu gøre lidt status på mit liv, optælle dåsemad og fremtidsdrømme.

- Jeg søger ind på statskundskab på Syddansk Universitet. Planen er, at jeg vil gå der i et par semestre og forsøge at komme ind på journalistik. Beslutningen om at læse statskundskab tog jeg efter megen snak og vejledning fra folk, jeg har stor tiltro til, som fik overbevist mig om, at det er sundt at styrke sine svage sider i stedet for at blive lidt bedre til det, jeg i forvejen er smaddergod til.

- Baumgartensvej 38A. Min nye adresse, mit nye hjem. Her skal jeg bo sammen med fem andre, der virker hamrende søde. Jeg glæder mig helt op til Månen og tilbage igen.

- I dag fik jeg min interviewdebut, da jeg snakkede med nu forhenværende fodboldspiller Morten Bisgaard. Det skal munde ud i en artikel til Spillerforeningens medlemsblad. Deadline: 8. Juli.

- Den 10. Juli rejser jeg med en rigtig kammerat, Sofie, på interrail. Turen går til Østeuropa og Balkan, og det ville være en stor, fed løgn, hvis jeg skrev, at jeg ikke glæder mig vanvittigt meget til store borge, kål, bjerge, billige øl, uforståelige skilte og vegetarmad som er overdrysset med bacon.

Nu begynder sommeren og livet.

hvad er det, der sker, når du går forbi mig?

2009-06-19T10:25:00.002+02:00

I aften skal jeg opleve noget, jeg har glædet mig til i mange år. Jeg har haft svært ved at leve med tanken om, at jeg aldrig har oplevet netop dette. Nu skal det være.

Lige præcis. Thomas Helmig-koncert. Intet mindre.
Provinscharmøren fra Aarhus.
Krøllerne, de til tider ret outrerede jakkesæt og læderdragter og de fantastiske hits, han har klasket på bordet de sidste mange år skal endelig besigtiges og aflyttes af mig!

For mig er Thomas Helmig en del af den danske kultur præcis som pølsevogn, H. C. Andersen og Henrik Voldborg. Det er altså det tunge kulturskyts, der er kørt i stilling. Måske ikke rent indholdsmæssigt, for lyrisk set kan Helmig godt virke lidt fladpandet. Men det er er bare... Ja, hvad kan jeg sige? Det er Thomas H, og hvor bliver det genialt!

20 år, fed og færdig

2009-06-14T14:37:00.002+02:00

Da jeg benytter hver eneste af mine venners fødselsdage til sende denne video ud i æteren, finder jeg det at være på sin plads, at jeg også gør nytte af min egen fødselsdag i dag og siger til mig selv:

Om 20 år fylder jeg 40!

it's my party

2009-06-13T21:14:00.007+02:00

FØDSELSDAGSFEST ER FOR FEDT.
I morgen fylder jeg 20 år. Så er det slut med at opføre sig uansvarligt (som om).
I går holdt jeg en fest for mine bedste kammerater, og det var en virkelig dejlig aften. Alle virkede glade, der blev drukket en masse øl og danset hele natten.
I dag tog jeg jordens bedste lur efter endt oprydning og indtag af franskbrød med hønsesalat. Lige nu ser jeg House sæson 3 og spiser Toblerone.

mangel på stilhed før stormen

2009-06-11T19:08:00.003+02:00

I morgen holder jeg min - i mit hoved - længe ventede fødselsdagsfest. Jeg har planlagt, købt pynt, udtænkt dumme koncepter i ugevis, og nu er det næsten nu!
Mit indre er et stort kaotisk rod, hvor glimmer, palietter, Grev Ingolf og pølsehorn vælter rundt mellem hinanden. Udenpå er jeg kun ganske fattet, fordi jeg er så træt af at have bagt 160 pølsehorn og sat en form for festtelt op foran huset, mens det regnede skomagerdrenge.

Dét, jeg prøver at fortælle, er, at JEG DØR SNART AF REN OG SKÆR SPÆNDING.
Gid, man var en kat. Så kunne man bare lig' her og chill'.

20 FACTS

2009-06-04T08:40:00.006+02:00

Jeg er blevet tagget af søde Cloé, hvis navn jeg godt kan udtale på en ufjollet måde!, til at 20 ting:

Du skal skrive 20 random facts omkring dig selv og dit liv
Derefter skrive/linke til de personer/blogs du ønsker skal skrive deres 20 random facts.
Er du blevet tagget – god fornøjelse!

1. Jeg er hamrende vild med hønsesalat.
2. Den seneste film, jeg har set i biografen, er The Wrestler.
3. Dr. Gregory House er min yndlingsseriekarakter og selvom han er sindssygt usympatisk, synes jeg, han er skidesød.
4. Når jeg taler om det såkaldte CBS med folk, der går der, kalder jeg det altid Handelshøjskolen for at irritere dem.
5. Da jeg var lille, troede jeg, at torden skyldtes en ond trold ved navn Troldebumbum, der var vred og derfor gik og trampede i jorden ved siden af vores gård i Smidstrup. Desuden spiste han børn. Min far har en vild fantasi.
6. Min bror er min yndlingsperson på hele jorden.
7. Simply Red er genialt i mit hoved.
8. Jeg har for nyligt genopdaget hvor god partymusik, Black Eyed Peas er. Pump it, LOUDER!
9. Det irriterer mig, at jeg ikke forstår fysik på et højere niveau, end jeg nu gør.
10. Når jeg er på Ruder Konge Bodega i Roskilde sætter jeg næsten altid 80'ernes Boheme med Sebastian på jukeboxen.
11. Agyness Deyn irriterer mig grænseløst, det har hun altid gjort, og det vil hun altid gøre.
12. Jeg forsøger gang på gang at huske afrikanske statslederes navne, men jeg kan bare ikke.
13. Jeg hyler til de samme dele af Band of Brothers HVER gang.
14. Oliven kan jeg ikke lide, men hver gang de bliver serveret for mig, spiser jeg en masse, for jeg vil så gerne lære at nyde dem.
15. Jeg er blevet hooked på Paradise Hotel og glæder mig til en ny sæson!
16. Da vi vandt EM-finalen i herrehåndbold i 2008 havde jeg optaget kampen og græd, da jeg genså den senere på aftenen.
17. Når jeg laver en familie i The Sims, er det navnevalget, der tager længst tid. Jeg kan aldrig beslutte mig.
18. Jeg elsker Melodi Grand Prix.
19. Jeg tør ikke gå i solarium, fordi jeg er bange for, at nogen låser mig inde i solariet, så jeg steger ihjel.
20. Jeg spildte øl på min elskede tysklærer, da jeg var vildt fuld til dimittendmiddagen i 3.g.

Jeg tagger half girl, alice in ordnung! og anna noir.
Go go go!

mit hjerte

2009-06-01T22:15:00.003+02:00

I dag vandt Kolding IF danmarksmesterskabet over dem, der i mit hoved lidt er ærkerivalerne, de altid arrogante FCK'ere. Når det nu ikke kunne være GOG, er det næsten lige så godt, at det er Kolding. Jeg elsker de undertippede, dem, der kæmper, og Kolding har fandenflækkemig kæmpet.

Den smukkeste statistik i lang tid ser nu således ud:

De sidste ti års danske herrehåndboldmestre

2009: KIF Kolding
2008: FCK Håndbold
2007: GOG Svendborg TGI
2006: KIF Kolding
2005: KIF Kolding
2004: GOG
2003: KIF Kolding
2002: KIF Kolding
2001: KIF Kolding
2000: GOG

Billeder og statistik fra: sporten.tv2.dk.

MIN MOR part iii

2009-05-28T12:47:00.002+02:00

Min mor i konfirmationsalderen.

MIN MOR part ii

2009-05-28T12:38:00.004+02:00

Den eneste gang, min mor virkelig er blevet rost for sine håndboldevner uden for hallen, hér i Ekstra Bladet, blev hun slet ikke nævnt.
Hun havde nemlig lånt en andens trøje i netop den kamp, da hendes egen af en eller anden grund ikke var der.
Så "den langbenede Susanne Andersen med det glimrende skud" var i virkeligheden Lene Franck, som var langbenet som bare Fanden og havde et glimrende skud.

min nye ven

2009-05-26T11:45:00.005+02:00

Vi er så heldige at have fået en ny beboer på Veddelev Bygade 2. Og det er fa'me en and. En dameand. Hun havde også en andrik for et par dage siden, men ham har vi ikke set i noget tid. Vores and, endnu unavngivet, hænger ud i vores have, og når man åbner døren, kommer den løbende op mod døren og stiller sig og glor. I går troede jeg, at den ville ind i huset. Man ved aldrig med ænder.

Så nu fodrer vi den lidt med vand og svensk brød. Jeg tror, den er tilfreds med livet.

grandma's hands

2009-05-25T18:16:00.004+02:00

Fra oven og ned:
- Mormor med konfirmationskransekage.
- Rune, min mors storebror, og min mor.
- Rune, mor og morfar.

MIN FAR

2009-05-23T11:31:00.003+02:00

"Selvbiografi:
Jeg er meget artig, det ved jeg, for det siger min mor selv og hun lyver aldrig. Hun er meget sød det siger far selv. Jeg rider på en hest der hedder "Robin". Den er meget sød og den er kun 6 år gammel. Vores beridder hedder Andersen og han har en dreng der hedder Lasse. Ham leger jeg med.
Skrevet 13-10, 1965.
Jens Franck Olsen 12 år"

MIN MOR part i

2009-05-22T15:22:00.004+02:00

birthday dress

2009-05-22T11:37:00.003+02:00

Jeg har nogenlunde snart fødselsdag, og jeg vil så gerne finde en fin kjole til at have på til min fest. Efter masser af ture i dusinvis af tøjbutikker, jeg normalt frekventerer, har jeg vendt blikket mod asos.com i håb om at finde den perfekte kjole.

Ind til videre har jeg de her på tøjtegnebrættet:

Jeg har brug for hjælp! Argh! Idéer, anyone?

FARFAR

2009-05-21T22:09:00.003+02:00

Min farfar blev født i 1900 og døde i 1991. Det er næsten et helt århundrede. Han må have oplevet så meget, at han var mæt til sidst.

Det var meningen, at han skulle blive syg og dø før sin kone, min farmor. Han var jo ældre, og hun havde altid passet så godt på ham. Der skete bare dét, at min farmor blev syg. JK, som min farfar blev kaldt, tog bussen ud til Else hver eneste dag. Når han var hjemme uden hende, stod han alligevel bare og kiggede ud ad vinduet, ventende på hende. Ligesom min far gør, når min mor af den ene eller anden grund ikke er hjemme i et par dage.

Efter min farmor blev syg og lige så stille gik fra at være hans Else til at være en eksistens, der var syg og vred og græd og beskyldte ham for alverdens problemer, begyndte han at blive svagere og svagere. Dog besøgte han hende stadig hver eneste dag, for han elskede hende til verdens ende; også selvom hun til sidst bare skældte ham ud konstant og var overbevist om, at han havde en affære med Gud og hver mand.

En dag missede han bussen og sad og ventede i en times tid i snevejr. Han fik lungebetændelse og døde et par uger senere.

i'm getting really cold and i'm looking at you

2009-05-20T15:44:00.003+02:00

Til tider kan det godt være svært at finde ud af, hvad man har og ikke har.
Det eneste, der duer, når man står midt i alt og ikke ved, om man skal grine eller græde, er trygheden ved at vide, at der er et sted, man kommer fra, et sted, man altid kan komme tilbage til.

Derfor vil jeg i den næste tid lave indlæg med gamle billeder af min familie med tilhørende småhistorier om alt fra lortekaffe i Mexico til konfirmationskjole i Rødovre.

i'm already cursed

2009-05-18T12:03:00.003+02:00

Som en lille service til mine medbrødre og -søstre, der elsker Melodi Grand Prix, er her mine personlige favoritter fra lørdagens finale.

Man skal lige vente et minuts penge, fra man trykker på linket, til sangene kan downloades.
Klar-parat-download!

Moldavien:
Hora Din Moldova - Nelly Ciobanu

Aserbajdsjan:
Always - Aysel & Arash

Norge:
Fairytale - Alexander Rybak
Armenien:
Nor Par (Jan Jan) - Inga & Anush Arshakyanner

Rumænien:
The Balkan Girls - Elena

Tyrkiet:
Düm Tek Tek - Hadice

Nyd dem, de er fa'me fine.

BRAIN CELLS, UNITE!

2009-05-17T23:16:00.004+02:00

Min selvdisciplin har vist sig fra sin dårlige side den seneste tid. Man kan nærmest sige, at den ikke rigtigt har vist sig, men bare har ligget og slumret de sidste tre-fire måneder. Nu har jeg sagt mit job op, og jeg har derfor masser af tid og energi til at blive klogere, så nu vil jeg tage mig sammen og læse en masse gode bøger.
Selvom det givetvis ikke er i andre menneskers interesse at følge min ynkelige kamp for at få konsumeret en omgang bogstaver og dermed - forhåbentligt - lære et eller andet nyt, så vil jeg alligevel opdatere en smule om det, jeg så får læst. Bare så min indre overspringshandlingsekspert ikke tager mig ved næsen og render afsted med sejren igen.

I aften starter jeg på
OPLYSNINGENS VERDEN fra Aarhus Universitetsforlag
og
BREAKFAST OF CHAMPIONS af Kurt Vonnegut.

jeg skulle ud, forstår du det?

2009-05-10T22:29:00.005+02:00

»Jeg har gennem hele mit liv haft en stærk rastløshed i mig og tilsvarende stor angst for at gro fast. Den store verden venter jo derude, og ingen skal holde mig fast eller begrænse mig i at opdage den. Min frihedstrang har altid været enorm stærk. Jeg vil selv bestemme alt. Det har været en rød tråd gennem mit liv.«

Billeder af Jens Bjerre, kilde: fri.

herfra min verden går

2009-05-10T22:12:00.003+02:00

Klumpen kommer krybende fra maven og sætter sig diskret i halsen, så jeg lige præcis lægger mærke til det, men uden at det bliver ukontrollerbart. Jeg kan mærke, at mine øjne bliver tørre i midten, fugtige i øjenkrogene. Den nederste del af mit ansigt vibrerer så svagt, at man nok ikke kan se det. Jeg kan føle det. Jeg kommer til at tænke på, om de forbipasserende tror, at jeg har fået knust mit hjerte. Eller om jeg har ondt i maven. Savner min kat. Er blevet fyret. Hvad som helst, der kan resultere i, at man går og småflæber på åben gade en smuk søndag eftermiddag.

Det hele er fremprovokeret af min ipods tilfældige landing på en DR Radiopigekor-udgave af I Danmark Er Jeg Født i kombination med det interview med Johannes Møllehave, jeg netop har færdiglæst på min gåtur fra Roskilde station i strålende eftermiddagssol. De snakker mest om død, men i bund og grund handler hvert et ord om livet.

Jeg er virkelig, virkelig glad. Der er gode ting, der er dårlige ting. Men mest af alt er der fremtid, solskin, tilhørsfodhold, gode mennesker og grund til at prøve endnu mere.

RIGTIGE KAMMERATER

2009-05-04T19:24:00.004+02:00

Rigtige kammerater spiser bacon og hører Gorky Park sammen.
Rigtige kammerater låner hinanden undertøj, hvis den ene ikke lige har fået vasket.
Rigtige kammerater deler gerne den sidste sjat Matilde kakao.
Rigtige kammerater er ikke bange for at høre Fra Mols til Skagen på Youtube.
Rigtige kammerater siger til hinanden, hvis den ene har tandpasta i hele hovedet.
Rigtige kammerater er ikke flove over at spise ekstra en Nogger Mint.
Rigtige kammerater kan lide Prins Henrik og er stolte af det.

definitionen af overspringshandlinger

2009-05-02T14:35:00.001+02:00

rend mig i pedersen

2009-04-21T12:05:00.002+02:00

"Vi skal alle leve tre år længere".
"Rygere dør ti år for tidligt".
"Det er ti gode leveår, rygerne går glip af".

Nu er de der igen.
Jeg begynder snart at ryge i protest.
Og tobakken skal gemmes højere op på hylderne og skal være sværere at finde. Jeg mener... Helt ærligt, tror de, at folk er fuldstændigt retarderede? Og tænker: "Hvor fa'en er mine blå Kings på hylden?! Nå, dem kan jeg ikke finde. Så køber jeg bare et bundt selleri og går hjem!".

Jeg er så træt af at blive så groft undervurderet af dem, der sidder og føler, at de skal bestemme over alle andre.

new artists on the blog

2009-04-19T21:40:00.004+02:00

En hæderlig aften kan dokumenteres sådan her.

ting, jeg glæder mig til

2009-04-15T21:45:00.003+02:00

Til sommer skal Sofie og jeg på en episk rejse gennem det østlige Europa. Jeg glæder mig helt sindssygt, både til de to uger med Sofie og de to uger kun med mig selv. Så meget, at jeg er gået googleamok og fundet frem til billedesøgningens meget tilfældige bud på vores tur! Ved sporadisk rundtur i "krakow", "czech republic", "slovakia castle" har jeg fundet frem til dette vidunderlige slaraffenland af visuelle oplevelser, der kommer til at møde Sofie og jeg de første fjorten dage ude i verden i juli:

helsinki sky

2009-04-13T21:45:00.009+02:00

Finsk minitærte med risengrød og kogt æg og salt.

Elina og Big Mama-kebab

Den smukke kirke i klippen

I markedshallen

Himlen over Helsinki

Kirken, som jeg ikke kan huske, hvad hedder

til ihukommelse af mig

2009-04-05T17:25:00.006+02:00

Jeg ved godt, at mine korslagte arme giver indtrykket af, at jeg ikke er åben over for dét, der skal ske. Men hvorfor også give et andet indtryk, når nu netop dette passer så godt med dét, jeg gerne vil udtrykke? Der er lukket.

De to sangere står tålmodigt og venter, mens den tredje, som desuden er klart pænest af de tre, fortæller om en oplevelse med Gud, hun havde i sidste uge. Hun græder, men jeg forstår ikke, hvorfor hun græder. Hun har fået nye naboer, fra Randers. De har ingen venner, og øjensynligt er det et tegn fra Gud. Nu er de venner. Enkelte gange under sangene kan hun ikke synge med. Hun er rørt.
Deres stemmer prøver på hver deres ubehjælpelige måde at krybe sig op på den højeste tone, der helst skal rammes i sidste stavelse af "Hosanna". Hosanna! Blessed is the one who comes in the name of the Lord! Med lidt god vilje er der i hvert fald én af dem, der får slæbt sig derop, hvor tonen gerne skal komme fra, men i stedet for en himmelsk enstemmighed kulminerer det hele i en indadvendt pibelyd fra tre kvinder, der synes at eksistere i hver deres musikalske dimension.

Palmebladet svinger fra side til side. Hånden, der holder det, er en smule hævet, så vielsesringen på den ene finger skaber en form for gyldent bælte, der strammer lige rigeligt om fingermaven. Palmeblad er vel egentlig så meget sagt. Det er nok nærmere de sørgelige rester af en overdimensioneret stuebregne, det voksne menneske står og vifter med, mens der bliver sunget lovsang. Bregnesøndag.

En slatten Youtube-version af en amerikansk gospelduet spiller i bagggrunden, mens der uddeles et iturevet formbrød. Den slags, man kan få i alle forstadsbagerier, den slags, som smager - ja - guddommeligt med smør og pålægschokolade. Fire pensionister deler Jesu Kristi legeme og Jesu Kristi blod ud til menigheden. Som den eneste, der takker nej, føler jeg mig lykkeligt ekskluderet fra et fællesskab, jeg ikke forstår.

Lovsangen får folk i min umiddelbare nærhed til at gøre underlige ting. Bag mig sidder et ungt par og kigger hinanden unaturligt dybt i øjnene, holder fast i hinanden - nærmest febrilsk, som om Jorden går under lige om lidt. Måske har det fat i noget andet end bare hinanden. Manden til højre for mig står op, og med lukkede øjne rækker han hænderne i vejret og forsøger at nå noget, der tydeligvis ikke er i til stede fysisk i rummet, men for mig at se ligner det mest af alt, at han prøver at røre ved sangteksten, der er malet på væggen af en projektor, der står et sted, hvor der kunne have siddet et menneske. Der er flere mennesker, der sidder med hænderne oppe foran deres hoveder, så ansigterne og i særdeleshed er delvist gemt. Græder de?

"Jeg er begejstret, det er jo så fantastisk". Hun ER virkelig begejstret. Hun siger, at det er, fordi palmesøndag ikke bare er påsketid og kærlighed, men fordi israelitterne forlod Egypten. Det gør hende henrykt. Alt er fantastisk. Vi er alle i familie, fordi Gud ikke dræbte de troendes førstefødte. Jeg kan kun tænke på Whitney Houston og Mariah Carey. Jeg er sulten.

Præstens kone står et par rækker foran mig. Hun gynger på Stevie Wondersk vis til en nyreligiøs salmemelodi. Hendes fødder virker alt for små til de tykke ben. Måske er det derfor, hun står og vipper så usikkert. Hun har hvide gamacher på. Hun har gigantiske lægmuskler, men jeg tror ikke, hun står bedre fast på gulvet, end jeg gør. Ikke i dag. Heller ikke i morgen.

hvem kan sejle uden kapital?

2009-04-03T23:48:00.011+02:00

No Country for Old Men og the Royal Tenenbaums på dvd, 50,- stykket

Dette var dagen, hvor jeg var tæt på at falde overbord fra shoppingskuden. Fast arbejde giver dig ikke flere penge på hånden; bare flere ting, du føler, du bør købe til dig selv.
Da jeg ikke har noget særligt åndrigt at bidrage med til dagens blogosfære, vil jeg da bare berette om de køb, der har fået mig op i materialismens røde felt.

Kjole fra H&M, 249,-

Sandaler, der har fået mig til at glemme mit guld-no-go-for-Elisa-princip for en stund, fra Graceland, 199,-

Grå sommerjakke fra Vero Moda, 359,-

sko fra Graceland, 169,-

kjole fra H&M, 179,-

Ti virkelig gode bøger fra genbrugsbutikken til en femmer pr. styk

Så gør det jo ikke noget, at man ikke har udrettet andet end at tabe i Bezzerwizzer i dag.

dronningen af alt

2009-03-31T22:08:00.003+02:00

(Tilda Swinton i anothermag, gennem redcarpet-fashionawards)

i'm nothing, i'm nowhere

2009-03-23T22:02:00.006+01:00

Jeg har det med at glemme ting, jeg virkelig godt kan lide. Så kommer jeg i tanke om dem og bliver ellevild. Sådan har jeg det med Brokeback Mountain i dag, så jeg så den og lavede nogle still-billeder. Så kommer I måske også i tanke om, at den er fremragende.

angående dolly

2009-03-18T21:21:00.002+01:00

"når jeg er lidt trist, så hører jeg hende
når jeg er meget glad, så hører jeg hende
selv når jeg er lidt midtimellem, så hører jeg hende"
- Signe

film, jeg aldrig skal se igen. nogensinde.

2009-03-15T14:00:00.004+01:00

For at der kan eksistere film, jeg kan lide, må der også eksistere film, jeg ikke kan lide. I og med at jeg er et mavesurt røvhul, er der masser af film, der hører til sidstnævnte kategori.

Permanent Vacation af Jim Jarmusch

Denne film fremprovokerede utallige smerteudråb fra mig, og trods den korte varighed på en time og 11 minutter virkede det som jordens længste, mest frustrerende film. Aldrig har jeg haft så lidt lyst til at involvere mig i noget som helst.

Cry Baby af John Waters

Er det en 50'er-musical-parodi? Jeg ved det ikke. Er det en hyldest til selvsamme genre? Det ved jeg heller ikke. Er det måske verdens mest irriterende film? Ja.

The League of Extraordinary Gentlemen af Stephen Norrington

Det er den eneste film, der har fået mig til at forlade biografen, før lyset blev tændt. Jeg kan ikke huske, hvorfor den var så dårlig, men det var den altså. Men hvis en af jer ser den og kan forklare mig, hvorfor den er god eller dårlig, så er jeg åben for at lytte!

Nu vil jeg fortsætte med at lave ingen ting på denne skønne søndag.

no matter how high we get, they still look down at us

2009-03-13T13:08:00.007+01:00

De seneste par uger har jeg af uforklarlige årsager været i biografen tre gange. Det er mere, end jeg når på et halvt år normalt; det er sjældent, at der er så mange film, jeg har lyst til at gøre en økonomisk og fysisk indsats for at se, men i øjeblikket står det helt anderledes til.

Til mit held har pengene, energien og tankevirksomheden bestemt ikke være spildt, da alle tre film, jeg har guffet popcorn og bællet cola til, har været gode, ja, faktisk anbefalelsesværdige! Selvom jeg ved tæt på ingen ting om film, så er jeg nok den, der ved allerbedst, hvad jeg selv kan lide, og det er jo meget godt, når det er dét, jeg nu vil skrive om.

Milk af Gus van Sant

Alle billeder er fra imdb.com.

Roserne er skamvæltet ned over Milk, der som bekendt er historien om Harvey Milk, homopolitiker fra 70'erne, der ændrede livet for homoseksuelle over hele kloden, særligt i USA, hvor han var en af nøglepersonerne bag modstanden i mod Anita Bryant, John Briggs og det såkaldte Proposition 6, der ville blåstemple fyringer af homoseksuelle i offentlige job. Gus van Sants nyeste film tegner et hjerteligt, men hverken naivt eller unuanceret portræt af politikerens liv fra hans første trang til at ændre verden til attentatet mod ham i 1978.
Det er en hamrende spændende historie, som jeg personligt ikke kendte noget til overhovedet, før jeg så filmen, men det gav mig ingen problemer i forhold til at kunne engagere mig i filmen.
Sean Penn modtog en oscar for sin fremragende fortolkning af Harvey-karakteren, hvilket er yderst fortjent. Hvad, der også er fortjent, er Heath Ledgers oscar, men hvor ville jeg dog gerne give en lille pris til Josh Brolin, som er så overbevisende som forstokket politiker, der er fanget i mellem to modstridende politiske bølger, at englene falder døde om og homohåndledenes svingninger går i stå. For Severin, hvor kan den mand spille skuespil!

Frost/Nixon af Ron Howard

Efter Watergate-skandalen venter en hel nation og det halve af verden på en undskyldning fra den mand, de følte sig allermest svigtet af; Richard M. Nixon. I Frost/Nixon følger man den i folkets øjne populære, men i elitens øjne talentløse talkshowvært David Frosts kamp om at få lov til at interviewe Nixon og selve interviewet. Det vedkommende og rigtigt interessante ved filmen er, at den i høj grad tegner et portræt af to mennesker, der har brug for hinanden for at nå netop dét, de vil have. Det være sig for Nixons vedkommende en anerkendelse af de gode ting, han gjorde som præsident, og for Frosts vedkommende higer han efter journalistisk anerkendelse i branchen.
Gennem filmen er der fiktive småinterviews med de journalister, der arbejdede sammen med Frost, et element af filmen jeg ikke rigtigt fangede. Disse småklip synes jeg ikke tilføjer noget til historien eller karaktererne, som man ikke selv kan udlede.
Et på papiret småkedeligt filmplot formåede ikke at holde mig i konstant tilstand af at ville se mere og mere og mere, og dette er da også klart den mindst spændingsmættede af de tre film, men derimod formåede de blændende skuespilspræstationer at nærmest paralysere mig, så jeg et par gange sad mundlam i sædet, og jeg fik en paradoksal følelse både sympati og antisympati for en mand, der mistede alt dét, han levede for, mens han samtidig sked højt og helligt på et folks tillid. Man har på den ene side lyst til at smide ham i fængsel, men mest af alt har man egentlig bare lyst til at give ham et kram.

Changeling af Clint Eastwood

Mit forhold til Angeline Jolie er problematisk, og det var da ikke uden skepsis, at jeg gik ind til - hvad jeg forventede ville være - følelsesporno á la Clint Eastwood, i denne omgang kaldet Changeling. Visse fordomme viste sig at holde nogenlunde stik, men den ultimative følelsespornografi udeblev, da billederne på mig virkede mere disciplinerede end følelsesladede, og det er netop den slags ulyksaglighed, der gør ondt på mig.
Hvor Frost/Nixon-interviewet måske udgør et lidt svært oplæg til en blockbuster, er historien om den forsvundne dreng i L.A. i 1920'erne og moderens indædte kamp mod det korrupte politikorps lettere at forestille sig fordøjeligt for en gennemsnitlig biografgænger (læs: mig).
Filmen er elegant, medrivende, frustrende, men til tider også en smule for poleret til min smag. Og så synes jeg altså, at Angelina skulle have taget fem-ti kilo på til rollen. Det er svært utroværdigt at se en KZ-fange kæmpe alene mod systemet med mere eller mindre succes. Men hva' fanden, det er jo Clinten!

Nu mangler jeg bare at se resten af filmene på min ønskeliste. Revolutionary Road, Gran Torino, The Reader, Slumdog Millionaire, Role Models...

postsecret favorites part ii

2009-03-11T12:32:00.011+01:00

postsecret